De hilser aldrig dem fra den anden afdeling. Det er som om, de slet ikke tager hensyn til vores del, de tænker kun på dem selv. Det virker som om, de aldrig rigtig laver noget. Man skulle ikke tro, vi arbejder for samme virksomhed.

Spekulationer og historier om de andre kan fylde meget i en arbejdsdag. Det ikke altid kun dem fra de andre afdelinger, vi mener noget om. Ofte er det også kolleger fra egen afdeling, vi ikke forstår og har svært ved at få et samarbejde op at køre med.

Det interessante er ikke ’om hvem’. Det interessante er, hvad vi gør ved det, og på hvilken måde vi lader andre påvirke os!

FØLELSERNE BLIVER IKKE HJEMME, NÅR VI GÅR PÅ ARBEJDE

Vi er levende mennesker med følelser, historier og erfaringer, der trækker vejret – også når vi går på arbejde. Det betyder, at vi påvirker hinanden mere eller mindre bevidst, og at vi reagerer på hinanden ud fra det, vi hver især har med os i livet. Måden vi vælger at reagere på er i sidste ende vores eget ansvar. Det er ikke det samme som, at det er let – eller at vi altid er klar over, hvad andre sætter i gang i os.

Med dette indlæg ønsker vi at skabe fokus på, at vi selvfølgelig har følelser med på arbejdet og reagerer på hinanden ud fra den vi er, og det vi har med os. Vores følelsesmæssige modenhed har betydning for, hvordan vi håndterer og regulerer vores følelser. Også på arbejdet.

MÅSKE ER HUN LIGEGLAD, FORDI HUN TROR DU ER LIGEGLAD

Så når jeg møder hende, der ikke hilser, kan jeg vælge at tænke, at hun har noget imod mig, at hun er højrøvet, det er typisk hende, og den afdeling hun kommer fra. De fatter ikke, hvad der er vigtigt her hos os og måske også her i virksomheden.

Og det kan jo sagtens være, at hun eller de ikke fatter det. Det kan sagtens være, at hun er ligeglad. Måske er hun ligeglad, fordi hun tror, du er ligeglad, og fordi hun oplever, at du altid kigger væk, når hun kommer gående. Det kan også være, hun er stresset og optaget af de opgaver, der hober sig op på hendes bord. Eller det kan være hun oplever, at jeres samarbejde fungerer som det skal, at hun ikke aner, at du er utilfreds. Sagen er at vi ofte ikke ved det, for vi taler ikke sammen – hverken om hvordan vi kan styrke vores samarbejde eller om vores fælles opgave. Vi danner vores egne forestillinger med afsæt i vores måde at se verden på og glemmer at være nysgerrige på andres perspektiver og opfattelser. Det, vi fokuserer på, bekræfter os gang på gang!  

Vi låser os selv og vores kolleger fast i roller og positioner. Nogle gange fungerer det fint uden behov for at ændre på det. I de tilfælde er der måske bare ikke det store fællesskab i afdelingen eller virksomheden!

Andre gange er den manglende dialog og nysgerrighed problematisk, fordi det enten besværliggør eller direkte forhindrer samarbejdet omkring virksomhedens kerneopgave og mål. Det kan resultere i et destruktivt arbejdsmiljø, hvor vi ender med at bruge mere tid på internt fnidder, rygter og i værste tilfælde voksenmobning…Og ingen ender med for alvor at tage et ansvar og gøre noget ved det fælles problem!

STOPKLODSEN

Ofte er vi optaget af at overbevise andre om, at vores version af virkeligheden er den rigtige. Vi bliver opslugte af os selv og vores egen virkelighed. Vi undrer os over, at de andre ikke forstår os og ønsker, at de bare ville høre efter, hvad vi siger til dem.

Billedligt talt ender vi med at stå på hver sin side af broen med de samme grundlæggende ønsker, nemlig at føle os set og hørt og forstået. I den stræben er der alt for mange af os, der faktisk mister evnen til at se verden fra andres perspektiv –  altså gå over broen ‘til den anden side’ og oprigtigt invitere til dialog og undersøge, hvordan de andre ser problemet, og på hvilken måde de opfatter samarbejdet på?

Hvad er det egentlig der forhindrer os i at ‘gå over broen’ til de andre og prøve at se det fra deres side? Hvad er det der gør, at vi glemmer vores nysgerrighed og låser os fast på vores eget verdensbillede, og dermed overser vores egen andel i “festen”?

Det kan handle om, hvad konflikten eller relationen til de andre følelsesmæssigt sætter i gang i os sammen med vores evne til at skille vores egne temaer fra det, der reelt hører til arbejdssituationen. Tit bliver vi kapret af det andre vækker i os af ubehag, mindreværd og usikkerhed, så vi for eksempel føler os som ofre, uretfærdigt behandlet, vi bliver stædige eller føler behov for at hævde os. Når det sker, kan det være svært at tage ansvar for egne følelser, tage dialogen fra et modent sted i os selv og se problematikken fra flere vinkler. Og vi er tilbøjelige til at placere ansvaret for, at samarbejdet ikke fungerer hos de andre.

TAL MED OG IKKE OM HINANDEN

Vi har alle har et ansvar for at spørge os selv: Hvad er det lige der sker i mig? Har min måde at reagere på noget at gøre med, hvad der sker her og nu? På hvilken måde er min reaktion med til at påvirke relationen eller samarbejdet? Vælger jeg at bekræfte mit eget verdensbillede for at bekræfte mig selv? Vælger jeg at være nysgerrig på en kollegas frustration, eller bekræfter jeg hellere et fjendebillede unuanceret? Eller tager jeg ansvar og bringer ønsket om en dialog videre til kolleger og leder, så problemet kan blive undersøgt og løst?

Med dette indlæg ønsker vi at fremme det basale. Nemlig at husker os selv og hinanden på  at være nysgerrige fremfor at dømme. Det betyder ikke, at vi altid bliver enige, eller at det er let. Vi har alle et ansvar, hvad enten vi er kolleger, medarbejdere eller konsulenter, for at vi taler sammen og oprigtigt interesserer os for hinanden og ikke mindst huske hinanden på, at vi er forskellige, at vi alle gør vores bedste. Og vigtigst af alt vi er her for at løse en fælles opgave.

Gå over broen, tal sammen, vær nysgerrig både på dig selv og dine kolleger! Måske bliver du både klogere og beriget.

Artiklen er skrevet i samarbejde med Mette Bøndergaard, www.comita.dk