Få det bedre med dig selv og dine relationer med terapi
STYRK DIT SELVVÆRD, LÆR AT SÆTTE GRÆNSER OG BEVAR DIN INTEGRITET
BRYD VANER OG HANDLINGER, DER IKKE LÆNGERE GAVNER DIG
KOM KÆRLIGT OG STYRKET GENNEM LIVSKRISER, ANGST OG SORG
Terapi hjælper dig med at håndtere svære følelser og situationer
Det er aldrig for sent at få det bedre med dig selv og dine relationer. Terapi kan hjælpe dig.
- Oplever du gentagne fastlåste situationer eller konflikter i relation til andre – familien, venner eller kollegerne?
- Har du svært ved at sætte grænser, sige fra eller udtrykke dine følelser og behov?
- Føler du dig ofte misforstået, trist og ensom? Har du mistet kontakten til dig selv og forstår ikke helt dine handlinger og reaktioner?
- Har du svært ved at mærke dine følelser eller bliver du oversvømmet af dem?
- Er du vokset op med misbrug og døjer du med f.eks. lavt selvværd, perfektionisme, destruktiv adfærd eller angst?
- Lever du i, eller har du været i et parforhold med vold? Er du i tvivl, ensom, skamfuld og vender du ofte skylden mod dig selv? Læs mere om vold i parforholdet.
I terapi hos mig tager vi afsæt i din problemstilling og vigtigst af alt i dig og det, du ønsker at opnå. Dine oplevelser og følelser. Når du vælger terapi hos mig, vil du opleve, at der ikke er noget galt med dig, og at der ofte er en god grund til, at vi føler og tænker, som vi gør. Det kan til gengæld være, at måden du føler og tænker på ikke længere gavner dig eller er hjælpsom i dit nuværende liv. Det er det, vi samarbejder om at undersøge , forstå og evt. ændre. Du vil føle dig mødt, set og hørt og hjulpet til at skabe de forandringer, du har brug for. Jeg støtter, udfordrer og hjælper dig med at bære, forstå og bearbejde det, der er svært hele vejen gennem terapiforløbet. Og med at opdage og styrke dine ressourcer.
Det er aldrig for sent at få det bedre.
FÅ DET BEDRE MED DIG SELV OG DINE RELATIONER MED TERAPI
Det er ofte i relationen med andre, vi oplever udfordringer. Det kan være i familien, med vennerne eller på arbejdet. Men også i forbindelse med små og store forandringer, forælderskab, kriser, ulykker og død.
Forandring kan forårsage et væld af følelser og åbne en eksistentiel krise i dit liv. D et kan også være, at du bare oplever, at dit liv er svært, at du sidder fast. At du bliver ved med at reagere eller føle på en måde, der låser dig eller gør det endnu sværere at være dig. Uden nogen i dig logisk forklaring. Måske har det altid været sådan.
I terapi undersøger vi dine oplevelser, følelser og behov. Jo bedre du forstår og anerkender dig selv, des bedre bliver du til at varetage og udtrykke dine behov. Og til at opdage nye perspektiver og handlemåder i forhold til dig selv, dine relationer og i livet i al almindelighed. Som psykoterapeut støtter og hjælper jeg dig med at forstå dig selv bagudrettet, så du bliver bedre i stand til frit at være meget mere dig i det liv, du ønsker fremadrettet. Fordi terapi hjælper dig med at bearbejde og skille det fra, der ikke længere virker i dit liv. Følelses- tanke og handlemæssigt.
Terapi hjælper dig med at skabe forandring
Når vi står midt i en krise eller konflikt, har vi en tendens til at føle os fastlåste og bebrejde os selv eller andre. Der er altid en grund til, at vi gør, som vi gør. Måden vi gør det på, har engang fungeret og været nødvendig, men måske er det ikke hensigtsmæssigt længere. Vi ønsker forandring, uden vi ved hvordan.
Vores følelser er vores indre navigation. De fortæller os om vores behov. Vi er styret af vores følelser, hvad enten vi kan mærke dem eller ej. Hvis du ikke kan mærke dine følelser, bliver oversvømmet af dem, eller de skræmmer dig, kan det være svært at handle konstruktivt overfor dig selv og i forhold til andre.
MØD DIG SELV MED TERAPI
Ofte forestiller vi os, at vi kan ændre vores måde at have det på ved at ændre vores tanker. Det kan vi også nogle gange. Men ikke altid. Alt for mange ender med at bebrejde sig selv og føle sig endnu mere forkert og ensom, når det ikke lykkes bare at ændre tanker. Mit udgangspunkt er, at hvis du har det svært skyldes det ikke bare dine tanker. Hvis det var så let at ændre dine tanker, så havde du gjort det. Du tænker som du gør, fordi de er noget i dig der har det svært. Det er de følelser, vi skal møde og forstå. Terapi hos mig hander om netop at give dig adgang til, udtrykke og anerkende dine følelser. Og derfra – hvis nødvedigt ændre – en følelse med en anden, der er langt mere hjælspom og relevant i dit liv i dag. For ekempel ændre opslidende frygt med relevant og berretiget vrede. Eller ændre invaliderende skam med sorg, selvomsorg og stolthed. Det skal opleves og erfares. Det kan vi ikke tænke os til.
I terapi hos mig lærer du at rumme og regulere dine følelser og behov. Som psykoterapeut hjælper jeg dig med med finde ud af, hvad der spærrer for, at du kan være kærligt og konstruktivt til stede i dit nuværende liv. Både ind mod dig selv og i dine relationer.
Emner i terapi – Kan du genkende dig selv?
Mange mænd og kvinder kommer i terapi hos mig, når de står i svære situationer:
- Mistet kontakten til sig selv, sine følelser og egne værdier
- Har svært ved at regulere egne følelser og bliver oversvømmet af dem
- Lavt selvværd og stærk indre kritik af sig selv
- Tvivl om de lever det liv, de ønsker
- Døjer med følgevirkningerne efter et voldeligt parforhold
- Vokset op med misbrug eller selv været misbruger
- Konflikter i parforholdet eller andre komplicerede relationer
- Sorg i forbindelse med dødsfald eller adskillelse
- Angst, stress og depression
- Mistet arbejde eller andre store forandringer
I terapien bruger jeg empati og intuition til at skabe tillid. Min tålmodighed er stor samtidig med, at jeg holder fokus på det, du gerne vil arbejde med i din terapi. Læs mere om mig Thelma.