+45 3091 9275

Når det er for godt til at være sandt

sep 17, 2019

Det starter ofte godt. Måske bliver du særlig fremhævet, en karismatiske leder, får dig til at føle dig helt speciel. Endelig et arbejde hvor du føler dig værdsat som den du er, og for det, du kan.

Du bliver set og hørt. Du får den her fornemmelse af virkelig at kunne åbne dig og blive mødt. En befrielse at kunne tale om både det, der er svært for dig, og det der fungerer for dig professionelt og måske også privat. Drømmejobbet med den ideelle leder og opgaver.
Det er næsten for godt til at være sandt.

Fra idealisering til devaluering
Den opmærksomhed, glæde og særlige følelser, du oplever, åbner også op for din tillid, din sårbarhed og din følelse af at være speciel. Det betyder, at du giver mere af dig selv og måske også kommer til at sige mere, end du egentlig har lyst til i den professionelle relation, det trods alt er. Det sker ligesom bare. Du bagatelliserer følelsen af, at det kommer lidt for tæt på. Lidt for hurtigt. Måske får du kritiseret dig selv for ikke bare at være tillidsfuld nok, så du åbner mere op og nyder anerkendelsen i jeres samarbejde.

Pludselig en dag er det anderledes.

Der er ikke længere samme adgang og åbenhed. Du plejer at være god til at træffe beslutninger og være inkluderet i vigtige arbejdsprocesser. Nu opdager du, at du er blevet kørt ud på et sidespor. Det kan være en gradvis udelukkelse, en ydmygelse en til en, eller på et møde. En følelse af pludselig at få en kniv i ryggen. Venligheden er blevet kortfattet. Noget af den fortrolighed du har delt i tillid blevet brugt imod dig skjult eller helt åbenlyst. 

På den ene side er du blevet idealiseret og gjort betydningsfuld. På den anden side sker pludselig en devaluering af dig og dine kompetencer. En begyndende usikkerhed plantes i dig, og du begynder måske at arbejde endnu hårdere, eller gøre alt du kan for atter at komme ind i varmen og appellere til den fortrolighed, der var.

Det, der sker, er subtilt og svært at sætte ord på eller forklare. Din usikkerhed bliver større, samtidig med du føler skyld og skam og vender det indad, bebrejder dig selv. Du bliver ensom og alene med din oplevelse, og du ender med at føle dig forkert og utilstrækkelig.  

Det VAR for godt til at være sandt.

Helt menneskeligt – også når vi går på arbejde – har vi brug for at blive anerkendt. Vi vil gerne leve op til både egne og andres forventninger. Når vi lykkedes med det, og føler os betydningsfulde bliver vi glade, vi føler os værdifulde. En følelse vi ønsker at holde fast i og få mere af.

Så når en leder idealiserer os og virkelig appellerer til fortrolighed, så vækkes vores tillid, og vi får lyst til at gå med det og tror på det. Hvorfor skulle vi ikke også det? Det kræver et helt særligt vågent øje at sige fra over for en leder, der udefra set, synes at ville en alt det bedste. Dels fordi vi gerne vil opleve den tillid i arbejdsrelationer, da det gør os trygge. Dels fordi det er svært at navigere i manipulation og sige fra over for tilsyneladende venlighed og involvering, selvom det kan føles grænseoverskridende. 

Når vi lader os forføre og manipulere efterlades vi med en stærk indre selvkritik, forvirring og skamfølelse. Vi rammes på en forvirrende følelse af at have været naive, fordi det virkelig føltes godt imens det stod på. 

Udadtil er det ikke til at beskrive, pege på eller italesætte. Det var så voldsomt og så alligevel helt usynligt. Han eller hun er jo stadig så karismatisk, stærk og charmerende. Og du står tilbage med en oplevelse af have haft et samarbejde, der har fungeret bedre end noget andet samtidig med at jeres relation også er noget af det mest destruktive. Og det giver ikke mening. For det er ikke sort og hvidt.

Lyt til din forvirring
Det er vores erfaring, at mennesker der har oplevet den form for manipulation, som kan sidestilles med psykisk vold på arbejdspladsen, meget tidligt, hvis ikke helt i starten havde en lille fornemmelse af, at noget ikke føltes helt rigtigt. Vi hører ofte refleksioner i stil med…
”Jeg havde altid en lille følelse af, at der kom mere ud af min mund, end jeg havde lyst til i vores samtaler uden helt at vide hvorfor eller hvordan”.
”Der var et eller andet i hans eller hendes måde at inkludere mig på, der ikke føltes helt ok. Samtidig med at jeg jo ikke kunne sætte en finger på åbenheden og engagementet mod mig”.
”Jeg endte med at bebrejde mig selv min mistro, der jo stod i stærk kontrast til det der føltes så godt og den i situationen gode relation.”

Det er netop det subtile paradoks, der er farligt og som betyder, at vi lader os forføre og lader vores grænser blive overtrådt uden helt at vide, hvad der sker. Dertil kommer, at sker det med din leder, er der en asymmetri, der kan gøre det yderligere komplekst. Så hvordan siger jeg fra over for en – udefra set – involverende leder? Hvordan sætter jeg ord på devalueringen, når den er subtil, når jeg ikke engang selv forstår, hvad der er sket, eller hvad der forårsagede først idealiseringen og dernæst devalueringen?.

Det er vigtigt, at du lytter til det, du oplever og tager dine følelser og din forvirring alvorligt. Du skal mærke efter, om det er realistisk at dele dine oplevelser og tanker med din leder. Er han eller hun f.eks. i stand til at give plads til jeres begges synspunkter og til enten at beklage eller sætte sig ind i din oplevelse af situationen? Er det din erfaring, at der herefter sker en forandring, eller at du får en forklaring, der giver mening – også selvom du ikke nødvendigvis er enig i den forklaring. Så er der stor sandsynlighed for, at der er tale om misforståelse eller f.eks, interessekonflikt. Problemer I kan finde løsninger på sammen, fordi der er åbenhed omkring det oplevede problem.

Hvis du derimod enten oplever, at der trods den store involvering i jeres samarbejde ikke er plads til nuancer. At du ikke bliver hørt, at det hele bliver vendt til, at det er din egen skyld, og at der ingen lydhørhed er over for f.eks. din følelse af at være blevet ekskluderet, så skal du finde en fortrolig at dele dine oplevelser med. Det er vigtigt at du bliver realitets-korrigeret og ikke ender med at vende al forvirringen og udstødelsen indad.

Hvor går du hen?
Vores måde at reagere på og vores måde at håndtere både forførelsen og afvisningen er forskellig og afhænger af, hvad vi tidligere har oplevet, og hvad vi har med os i vores bagage. Men ens for alle er, at der ofte følger skam, ensomhed og forkerthedsfølelse med.

Når devaluering er værst kan det være en følelse af ikke at findes i organisationen længere. At være blevet usynlig. OG hvor går man hen med sådan en diffus følelse. Det føles som en straf uden en synlig logisk årsag eller dom. For du har som sådan, ikke gjort noget forkert. Eller har du? Det er den forvirrende fornemmelse, du sidder tilbage med.

Har du en god kollega, en fortrolig i HR-afdelingen eller andre steder, hvor du kan tale frit uden at blive dømt eller uden at skulle forklare, forsvare og passe på for ikke at føle du er illoyal? En relation hvor du oplever, at du bliver lyttet nuanceret til, skal du gå til dem. 

Ofte kan det dog være givtigt at søge hjælp hos en uden for organisationen. Dette af hensyn til dine følelser, tanker og oplevelser. Det er vigtigste er, at du først og fremmest bliver hjupet til at blive realitetskorrigeret og mødt fordomsfrit, tillidsfuldt og uden fare for interessekonflikt. Du har brug for hjælp til at bearbejde og forstå, hvad du har oplevet og ikke mindst dine egne følelser og handlinger i situationen.

Der kan ligge vrede og sorg over at lade sig behandle på den måde, og over at drømmen ikke blev. Det kan være svært at acceptere, at dét du blev stillet i udsigt og kortvarigt fik en smag af ikke længere er en mulighed.

Dernæst skal du forholde dig til din virkelighed, de muligheder du har, og ikke mindst, hvad du vælger at gøre ved dem.

Psykisk vold og manipulation flytter ved vores virkelighedsopfattelse, hvad enten det sker privat i vores parforhold eller på arbejdspladsen. Det er helt normalt, at når vi med en og samme person oplever noget af det bedste, kan det være svært at acceptere og forstå, at det er med selvsamme person vi også oplever noget af det værste. Det er naturligt, at vi vil gøre alt for at få det gode til at fylde mere.

Sagen er bare den, at når det kommer til psykisk vold og manipulation, så er det gode ofte en illusion og det kommer med en høj pris. Det er afgørende for dit velbefindende, at du får hjælp til at se på virkeligheden som den er, og ikke som du havde håbet på. At tro du kan ændre på den, der manipulerer dig uden at forstå din egen reaktion og egne følelser i det, er som at råbe i ørkenen. Du bliver ikke set, hørt eller mødt. Du mister stemmen.

Artiklen er skrevet i samarbejde med Mette Bøndergaard fra www.comita.dk