Virkeligheden kan være svær at forholde sig til, og derfor kan vi have brug for at skabe vores egen.  Den omskrivnning af virkeligheden er noget af det, der kan holde os allermest fast i smerte, komplicerede situationer eller relationer. Ikke nødvendigvis som et bevidst valg, men fordi den reelle virkelighed er for smertefuld og uoverskuelig. F.eks. når vi må opgive håbet om, at vi kan ændre på situationen eller at andre vil ændre sig, som vi håber.

Mange af os kan ubevidst være nødt til at ændre på dele af den virkelighed, vi er i, for at få det til at give mening. Måske har du lært at overskride dine egne grænser igen og igen for at bevare relationen og ikke blive forladt. Måske har du været nødt til at fortælle dig selv, at hvis bare du gør dig lidt mere umage, så bliver det bedre. Eller at krænkende adfærd er normalt. Ubevidst har det givet dig en fornemmelse af, at det er dit ansvar at få relationen til at blive god.

Virkeligheden forskydes for at skabe mening og overlevelse

Manglende omsorg, sensitivitet og anerkendelse fra dem, der skal passe på os, giver ikke mening. Derfor er vi nødt til at skabe en mening for at kunne være i det. Vores oplevelse af os selv og andre forskydes. Fra at vi er trygge og kan regne med andres omsorg samt vores ret til egne behov og følelser til, at vi må navigere i utryghed og finde en mening. Vi gør på nogle områder det utrygge til trygt og normalt.

Prisen er, at vi kan miste evnen til at forholde os til den virkelighed, vi står i. Fordi netop den erkendelse kan vække angst, selvkritik og magtesløshed. En del af os bliver ved med blindt at håbe på, at realiteterne er anderledes. Det sker fordi den følelsesmæssige erkendelse af det modsatte er for overvældende. F.eks. kan det være svært at acceptere at din chef, din kæreste eller ven måske aldrig bliver anderledes. At de aldrig kommer til at respektere dine behov eller forstå dig. Så du bliver ved med at kæmpe frem for at sætte grænser og finde ud af, hvad der er godt for dig.

Sæt grænser og skab din virkelighed

Engang var det livsnødvendigt at bevare håbet og tro, at du reelt kunne ændre på situationen. Ændre den ved at tage ansvaret på dig eller forlade egne behov. I dag er du voksen og kan ændre på de mønstre, der ikke længere tjener dig. Du kan sætte grænser i dine relationer, huske dine behov og følelser og forholde dig til din virkelighed.

Når vi arbejder med vores historie, bearbejder og forstår de følelsesmæssige udfordringer vi havner i igen og igen, bliver vi i stand til at forholde os til virkeligheden, vi står i.  Med alle de følelser, det indebærer. Vi lærer at tage det ansvar for os selv, andre skulle have hjulpet os med. Virkeligheden som den er på godt og ondt bliver lettere at navigere, når du tage dit ansvar og lader andre bære deres.

Se min lille video om problemet ved ikke at forholde sig til den reelle virkelighed, og hvordan terapi kan hjælpe.

Det er aldrig for sent at få det bedre ❤

Læs om terapi og om mig Thelma.

Det er ikke det samme som, at det er nemt at træffe et valg. Men det er muligt. Muligt at ændre på dét, der ikke virker i vores liv. De fleste af os kommer ikke gennem livet uden kriser, ufrivillige stop eller oplevelsen af, at der er noget, der ikke føles rigtigt. Noget vi ønsker anderledes, men ikke ved hvordan.

Når livet river i os, stopper os, eller noget i os kalder på en forandring har vi mulighed for enten at deale med livet på den måde, vi har lært og altid har gjort. Eller vi har en mulighed for at lære os selv bedre at kende og derfra træffe vores valg om, hvilken vej vi ønsker i vores eget liv. Gør vi som vi plejer, fortsætter vi ned ad den vej, vi har lært. Virker den for dig, er det en god vej. Virker den ikke, vil du sandsynligvis opleve gentagen utilfredshed, irritation, ked af det hed. Måske stress, angst og depression. Du fortsætter det mønster, der engang var nødvendigt, men som ikke længere virker i dit voksenliv.

Når det sande opleves svært eller skræmmende

At vælge sin egen vej kan fremkalde svære følelser og tanker, uro, angst og frygt for at stå alene. Og ikke mindst indre selvkritik. Det er netop de følelser og tanker, der har holdt dig fast på din vej. Det er det, der har fået os til at tro, at det vi mærker eller har brug for ikke er sandt. Vi har lært at undgå at lytte til os selv og møde egne behov. Derfor opleves det svært pludselig at lytte og følge den vej, vi ved, er rigtig for os. Når vi af mange forskellige grunde har lært at tilpasse os ofte på bekostning af egne behov eller lært at undertrykke egne følelser, har vi på en måde skabt en tilpasset virkelighed. En tilpasset virkelighed, der bliver normal for os. Derfor kan vores egen sandhed føles utroligt uvant og opleves skræmmende. Men vi har altid et valg og kan vælge vores sandhed.

Valg, korsveje og kriser er invitationer

I dag er du voksen. I dag kan du vælge at tage dig selv i hånden og bryde et mønster, der ikke længere gavner dig. Du kan vælge at finde dit mod til at ville, men også modet til at række ud og få den støtte og tryghed, du har brug for, så du kan handle på dit valg. Måske har den støtte, tryghed og anerkendelse ikke været tilgængelig for dig, hvorfor du kom til at tro at det var dig, dine behov og følelser, der var forkerte. Det er de ikke. Det er din sandhed og kun din.

Livet byder på mange korsveje, som ofte kommer med kriser eller andre faser i vores liv. Nogle går vi forbi uden at se eller mærke dem. Andre registrerer vi og passerer, fordi vi ikke er parate eller ikke ved, hvordan vi skal reagere på et forestående valg. Bagudrettet ved vi som oftest godt, hvornår vi mødte de korsveje. Hver gang du møder en korsvej, har du et valg om at stoppe, kigge ind og derfra op og vælge den vej, hvor der er plads til hele dig. 

Det er aldrig for sent at bryde et mønster og få det bedre ❤

Læs om terapi og om mig Thelma.

Jeg løb forbi en bodega, hvor der blandt andet stod. “Intelligente mennesker er nogle gange nødt til at drikke for at kunne være sammen med fjolser” eller “Jeg har ikke et alkoholproblem. Kun når jeg ikke kan få noget at drikke”
Jeg blev harm og vred over de sætninger. Hvorfor blev jeg egentlig det? Hvorfor rystede jeg ikke bare på hovedet og tænkte dem om det?

Misbrug skader uanset forklædning

Det gør jeg, fordi alvoren bag disse jokes er kimen til utryghed, frygt og følelsen af aldrig at være vigtigere end alkoholen for de mange børn, der vokser op med alkohol. En virkelighed der betyder, at de lærer at læse stemninger, være på vagt og at andres behov er vigtigere end deres egne. De bliver ensomme med deres følelser, føler sig forkerte og oplever stor skam og skyld.

Misbrug som alkohol kommer i mange forklædninger og sker i alle samfundslag. Både i og uden for hjemmet. For nogle er det hverdag hver eneste dag. For andre svinger misbruget og andre igen vokser op med, at forældrene var fulde i weekenden og i ferierne. Hvad enten misbruget har den ene eller den anden form, er det skadeligt. Med alkohol kommer utilregneligheden og de forvirrende følelser og signaler, som barnet søger at skabe mening i.

misbrug OPLEVES SOM FØLELSER DER SIES GENNEM RØDVIN

Alkohol slører nærvær. Når der drikkes for meget, bliver følelser siet gennem fx rødvin og forvrænger den vigtige kontakt mellem forældre og børn.
Forældre der drikker for meget, hvad enten det er synligt og ofte eller pakket ind i fine glas på bordet aftener, weekend og ferier, flytter ansvaret fra dem selv til deres børn.

Et barn kan ikke bare flytte eller slukke for de voksnes misbrug. Børn finder en måde at navigere i, at de er magtesløse og at meget er utilregneligt, for at overleve. Når et barn er gammel nok til at flytte, flytter konsekvenserne desværre alt for ofte med.

Børn, der vokser op med alkohol, oplever som voksne problemer som bl.a. angst, depression, ekstrem perfektionisme, indebrændt vrede, stress, overansvarlighed, stærk selvkritik, usikkerhed og indre uro samt en konstant følelse af ikke at være gode nok eller forkerte.

Når misbrug er pakket pænt ind

Det er især min erfaring, at mennesker der er vokset op i et hjem, hvor der på den ene side var styr på alt og den anden side var for meget vin, kronisk er i tvivl om alkoholen reelt var et problem. For på den ene side var forældrene der, og på den anden side var de ikke. Det opleves meget ambivalent. Især fordi folk, der drikker, ofte bagatelliserer eller direkte fornægter børns følelser og behov i den sammenhæng. Det er smerteligt og forvirrende på den ene side at elske sine forældre ubetinget og på den anden side at få benægtet sin egen virkelighed af dem.
Som voksne vender de ambivalensen og tvivlen indad, hvilket kan medføre en generel indre tvivl om sig selv, egne følelser og behov.

Hjælp til at genskabe troen på det du mærker

Det er ikke praktisk muligt at ændre på det, der var engang. Til gengæld er det muligt at bearbejde og anerkende, hvordan det var og dermed ændre, hvilken betydning det skal have i livet fremover. I terapi er det muligt at skabe adgang til vores oplevede sandheder og derigennem anerkende og bearbejde vores følelser. Terapi kan hjælpe dig med styrke og holde fast i din fornemmelse af dig selv, mærke og regulere dine følelser. Adgangen til vores følelser er vigtige, da de både fortæller os om hvordan vi har det og hvad vi har brug for. Så når du genskaber kontakt til, kan regulere og anerkende dine følelser, kan du langt bedre varetage egne behov på en konstruktiv måde. Både i forhold til dig selv og andre.

Det er aldrig for sent at bryde et tabu og få det bedre

Læs om terapi og om mig Thelma

Hvor går du hen, når det, du oplever, sker under overfladen og er så subtilt at ingen andre ser det? Hvordan italesætter du tvivlen og forvirringen, når du udsættes for manipulation og psykisk vold på arbejdspladsen? Hvilke reelle muligheder er der egentlig?

1 april i år blev psykisk vold kriminaliseret. En meget vigtig anerkendelse af, hvor svært det kan være at række ud i forbindelse med psykisk vold i parforholdet, og at følgevirkningerne ofte er mere skadelige end andre voldsformer. I den forbindelse kører der netop en kampagne fra Det Kriminalpræventiv Råd med budskabet om at række ud og med fokus på, at få hjælp og hvor hjælp kan hentes. 

Selvom psykisk vold på arbejdspladsen ikke er det samme som i parforholdet – så er der alligevel mange ligheder – i forhold til hvordan det påvirker den, der oplever det. Behovet for hjælp er derfor vigtig, og som i parforhold kan det som medarbejder også være svært at vide, hvor man skal række ud, når man rammes af tvivl, forvirring og nedbrudt selvtillid. Dertil kommer, at den leder du oplever det fra jo netop også har været helt utrolig givende i perioder. 

Faren for at blive negligeret
Det er almindeligt, at den, der udsættes for det vender det indad, og dermed øger risikoen for svær stress, depression og tab af selvværd og selvtillid. Netop fordi oplevelserne både er tabubelagte og skamfulde.

Fordi det, der sker mellem dig og din leder sker under overfladen og ikke er et åbenlyst erkendt problem eller konflikt, men diffust og svært at konkretisere kan det være svært at tage op med en kollega eller med HR afdelingen. 

Hertil kommer – at HR først og fremmest er ledernes fortrolige – og at mennesker der manipuerer eller udøver psyksik vold for at få og bevare kontrol – gør det på en måde, så det ikke er tydeligt samtidig med, at de ofte er meget veltalende og karismatiske udadtil. Derfor er det også meget naturligt, at andre ikke har set det, fordi det netop sker under overfladen og fordi det er svært at opdage manipulerende mekanismer mellem mennesker. Det er som om det skal opleves, før det kan ses.

Derfor er der desværre ofte en risiko for at blive mødt med undren eller sætninger som “Tror du ikke bare du skal…” – eller “Har du talt med din leder om det?” Eller “tror du ikke bare du er for følsom lige der..”  kommentarer, der taler direkte ind i den udsattes egen selvkritiske tvivl og  derfor efterlader personen endnu mere alene og forkert. 

Hele problemet er jo netop, at den slags destruktive mekanismer og problematikker ikke bare kan løses på måder, man normalt gør i andre konfliktsituationer. Det er det, der er hele sagens kerne. Hvis det var så nemt, så ville det være til at få løst gennem almen dialog og mægling.

Fordi det er så komplekst, ender du med at stå alene. Derfor mangler der en større åbenhed, mere viden og dialog om psykisk vold og manipulation på arbejdspladsen. Og ikke mindst viden om, hvor man som medarbejder kan få hjælp.

Du HAR brug for hjælp 
Fordi du med stor sandsynlighed er økonomisk afhængig af dit arbejde samtidig med, at du er psykisk nedbrudt eller i hvert fald udmattet på en måde, er det endnu sværere at rejse dig og gennemskue situationen. 

På grund af den skjulte kompleksitet, når der udøves psykisk vold og manipulation og den manglende viden på området, kan det være nødvendigt at erkende at hjælp uden for organisationen er nødvendig. Muligheden for at være 100 pct. ærlig er afgørende for, at du kan komme ud af den loyalitetskonflikt, der naturligt følger. Ligesom det er afgørende, at du ikke udsættes for at blive hængt yderligere ud eller degraderet.

Du har brug for hjælp til at bearbejde dine oplevelser, så du kan forholde dig til den virkelighed, du står i og derfra træffe beslutninger, der hjælper dig. Vigtigst af alt du har brug for at blive troet på og for at finde tilbage til dig selv og din egen selvrespekt.

Artiklen er skrevet i samarbejde med Mette Bøndergaard fra www.comita.dk

Det starter ofte godt. Måske bliver du særlig fremhævet, en karismatiske leder, får dig til at føle dig helt speciel. Endelig et arbejde hvor du føler dig værdsat som den du er, og for det, du kan.

Du bliver set og hørt. Du får den her fornemmelse af virkelig at kunne åbne dig og blive mødt. En befrielse at kunne tale om både det, der er svært for dig, og det der fungerer for dig professionelt og måske også privat. Drømmejobbet med den ideelle leder og opgaver.
Det er næsten for godt til at være sandt.

Fra idealisering til devaluering
Den opmærksomhed, glæde og særlige følelser, du oplever, åbner også op for din tillid, din sårbarhed og din følelse af at være speciel. Det betyder, at du giver mere af dig selv og måske også kommer til at sige mere, end du egentlig har lyst til i den professionelle relation, det trods alt er. Det sker ligesom bare. Du bagatelliserer følelsen af, at det er for godt til at være sandt, og at det kommer lidt for tæt på. Lidt for hurtigt. Måske får du kritiseret dig selv for ikke bare at være tillidsfuld nok, så du åbner mere op og nyder anerkendelsen i jeres samarbejde.

Pludselig en dag er det anderledes.

Der er ikke længere samme adgang og åbenhed. Du plejer at være god til at træffe beslutninger og være inkluderet i vigtige arbejdsprocesser. Nu opdager du, at du er blevet kørt ud på et sidespor. Det kan være en gradvis udelukkelse, en ydmygelse en til en, eller på et møde. En følelse af pludselig at få en kniv i ryggen. Venligheden er blevet kortfattet. Noget af den fortrolighed du har delt i tillid blevet brugt imod dig skjult eller helt åbenlyst. 

På den ene side er du blevet idealiseret og gjort betydningsfuld. På den anden side sker pludselig en devaluering af dig og dine kompetencer. En begyndende usikkerhed plantes i dig, og du begynder måske at arbejde endnu hårdere, eller gøre alt du kan for atter at komme ind i varmen og appellere til den fortrolighed, der var.

Det, der sker, er subtilt og svært at sætte ord på eller forklare. Din usikkerhed bliver større, samtidig med du føler skyld og skam og vender det indad, bebrejder dig selv. Du bliver ensom og alene med din oplevelse, og du ender med at føle dig forkert og utilstrækkelig.  

Det VAR for godt til at være sandt.

Helt menneskeligt – også når vi går på arbejde – har vi brug for at blive anerkendt. Vi vil gerne leve op til både egne og andres forventninger. Når vi lykkedes med det, og føler os betydningsfulde bliver vi glade, vi føler os værdifulde. En følelse vi ønsker at holde fast i og få mere af.

Så når en leder idealiserer os og virkelig appellerer til fortrolighed, så vækkes vores tillid, og vi får lyst til at gå med det og tror på det. Hvorfor skulle vi ikke også det? Det kræver et helt særligt vågent øje at sige fra over for en leder, der udefra set, synes at ville en alt det bedste. Dels fordi vi gerne vil opleve den tillid i arbejdsrelationer, da det gør os trygge. Dels fordi det er svært at navigere i manipulation og sige fra over for tilsyneladende venlighed og involvering, selvom det kan føles grænseoverskridende. 

Når vi lader os forføre og manipulere efterlades vi med en stærk indre selvkritik, forvirring og skamfølelse. Vi rammes på en forvirrende følelse af at have været naive, fordi det virkelig føltes godt imens det stod på. 

Udadtil er det ikke til at beskrive, pege på eller italesætte. Det var så voldsomt og så alligevel helt usynligt. Han eller hun er jo stadig så karismatisk, stærk og charmerende. Og du står tilbage med en oplevelse af have haft et samarbejde, der har fungeret bedre end noget andet samtidig med at jeres relation også er noget af det mest destruktive. Og det giver ikke mening. For det er ikke sort og hvidt.

Lyt til din forvirring
Det er vores erfaring, at mennesker der har oplevet den form for manipulation, som kan sidestilles med psykisk vold på arbejdspladsen, meget tidligt, hvis ikke helt i starten havde en lille fornemmelse af, at noget ikke føltes helt rigtigt. Vi hører ofte refleksioner i stil med…
”Jeg havde altid en lille følelse af, at der kom mere ud af min mund, end jeg havde lyst til i vores samtaler uden helt at vide hvorfor eller hvordan”.
”Der var et eller andet i hans eller hendes måde at inkludere mig på, der ikke føltes helt ok. Samtidig med at jeg jo ikke kunne sætte en finger på åbenheden og engagementet mod mig”.
”Jeg endte med at bebrejde mig selv min mistro, der jo stod i stærk kontrast til det der føltes så godt og den i situationen gode relation.”

Det er netop det subtile paradoks, der er farligt og som betyder, at vi lader os forføre og lader vores grænser blive overtrådt uden helt at vide, hvad der sker. Dertil kommer, at sker det med din leder, er der en asymmetri, der kan gøre det yderligere komplekst. Så hvordan siger jeg fra over for en – udefra set – involverende leder? Hvordan sætter jeg ord på devalueringen, når den er subtil, når jeg ikke engang selv forstår, hvad der er sket, eller hvad der forårsagede først idealiseringen og dernæst devalueringen?.

Det er vigtigt, at du lytter til det, du oplever og tager dine følelser og din forvirring alvorligt. Du skal mærke efter, om det er realistisk at dele dine oplevelser og tanker med din leder. Er han eller hun f.eks. i stand til at give plads til jeres begges synspunkter og til enten at beklage eller sætte sig ind i din oplevelse af situationen? Er det din erfaring, at der herefter sker en forandring, eller at du får en forklaring, der giver mening – også selvom du ikke nødvendigvis er enig i den forklaring. Så er der stor sandsynlighed for, at der er tale om misforståelse eller f.eks, interessekonflikt. Problemer I kan finde løsninger på sammen, fordi der er åbenhed omkring det oplevede problem.

Hvis du derimod enten oplever, at der trods den store involvering i jeres samarbejde ikke er plads til nuancer. At du ikke bliver hørt, at det hele bliver vendt til, at det er din egen skyld, og at der ingen lydhørhed er over for f.eks. din følelse af at være blevet ekskluderet, så skal du finde en fortrolig at dele dine oplevelser med. Det er vigtigt at du bliver realitets-korrigeret og ikke ender med at vende al forvirringen og udstødelsen indad.

Hvor går du hen?
Vores måde at reagere på og vores måde at håndtere både forførelsen og afvisningen er forskellig og afhænger af, hvad vi tidligere har oplevet, og hvad vi har med os i vores bagage. Men ens for alle er, at der ofte følger skam, ensomhed og forkerthedsfølelse med.

Når devaluering er værst kan det være en følelse af ikke at findes i organisationen længere. At være blevet usynlig. OG hvor går man hen med sådan en diffus følelse. Det føles som en straf uden en synlig logisk årsag eller dom. For du har som sådan, ikke gjort noget forkert. Eller har du? Det er den forvirrende fornemmelse, du sidder tilbage med.

Har du en god kollega, en fortrolig i HR-afdelingen eller andre steder, hvor du kan tale frit uden at blive dømt eller uden at skulle forklare, forsvare og passe på for ikke at føle du er illoyal? En relation hvor du oplever, at du bliver lyttet nuanceret til, skal du gå til dem. 

Ofte kan det dog være givtigt at søge hjælp hos en uden for organisationen. Dette af hensyn til dine følelser, tanker og oplevelser. Det er vigtigste er, at du først og fremmest bliver hjupet til at blive realitetskorrigeret og mødt fordomsfrit, tillidsfuldt og uden fare for interessekonflikt. Du har brug for hjælp til at bearbejde og forstå, hvad du har oplevet og ikke mindst dine egne følelser og handlinger i situationen.

Der kan ligge vrede og sorg over at lade sig behandle på den måde, og over at drømmen ikke blev. Det kan være svært at acceptere, at dét du blev stillet i udsigt og kortvarigt fik en smag af ikke længere er en mulighed.

Dernæst skal du forholde dig til din virkelighed, de muligheder du har, og ikke mindst, hvad du vælger at gøre ved dem.

Psykisk vold og manipulation flytter ved vores virkelighedsopfattelse, hvad enten det sker privat i vores parforhold eller på arbejdspladsen. Det er helt normalt, at når vi med en og samme person oplever noget af det bedste, kan det være svært at acceptere og forstå, at det er med selvsamme person vi også oplever noget af det værste. Det er naturligt, at vi vil gøre alt for at få det gode til at fylde mere.

Sagen er bare den, at når det kommer til psykisk vold og manipulation, så er det gode ofte en illusion og det kommer med en høj pris. Det er afgørende for dit velbefindende, at du får hjælp til at se på virkeligheden som den er, og ikke som du havde håbet på. At tro du kan ændre på den, der manipulerer dig uden at forstå din egen reaktion og egne følelser i det, er som at råbe i ørkenen. Du bliver ikke set, hørt eller mødt. Du mister stemmen.

Artiklen er skrevet i samarbejde med Mette Bøndergaard fra www.comita.dk

Er der plads til følelser i ledergrupper?

Prioriterer I at tale om, hvordan det går? Altså hvordan det virkelig går! I mængden af gøren og de mange konkrete punkter, der er på dagsorden lige fra rapporteringer, status, målsætninger til udfordringer, strategi og konkrete handlinger er spørgsmålet om, I får prioriteret at tale om andet end indsatser, handlinger og resultater?

Hvad vil der ske med jeres samarbejde, overskud og ledelsesmæssige sammenhængskraft, hvis I skabte det fortrolige rum med plads til sårbarhed, tvivl og personlige følelsesmæssige udfordringer forbundet med jeres lederrolle?

Kolleger og konkurrenter?

At dele følsomme sider af os selv og ikke kun dele vores resultater eller handlinger er sårbart og også modigt. Det kan føles blottende og svækkende at vise sin sårbarhed. At stå ved, når noget opleves svært, at lige her bliver jeg bange eller føler mig inkompetent eller måske magtesløs. Selvom langt de fleste af os godt ved, at ingen af os kan alt, så er det alligevel som om, det at dele os fra det sted ikke sker så tit i lederrollen. Måske fordi det netop kan føles skamfuldt og usikkert.
I ledergrupper repræsenterer vi forskellige områder, og selvom vi arbejder for samme virksomhed, kan konkurrenceaspektet ikke udelades. Om det interne konkurrenceaspekt er godt eller skidt er en helt anden diskussion, som nok heller ikke kun har et svar. Men spørgsmålet er, om I primært føler jer som konkurrenter eller kolleger i jeres ledelsesmæssige fælles rum, og betydningen af dette i forhold til fortroligheden. Betragter I primært udfordringer som noget, der bare skal fikses eller som en god anledning til egen positionering? Eller er der tillid til at række ud og tale om, hvad I hver især har brug for samt tage imod uden, at det bliver et spørgsmål om kompetencer i lederrollen, hvor vurderinger og gode råd er det eneste feedback, der findes? Med andre ord kan I rumme egne og hinandens styrker og sårbarhed, på en måde, så I gør hinanden bedre i lederrollen og i processen mod målet?

NÅR ÆRLIGHED OG TVIVL VÆKKER USIKKERHED

Når vi deler personlige sider eller udfordringer, og det behøver ikke kun at være fra et sårbart sted, så har vi sjældent brug for at blive fikset. Vi har brug for at blive mødt og lyttet til i et håb om også at blive forstået. Men sagen er, at det sjældent sker. Alt for ofte har vi travlt med at reagere ud fra, hvad der sker i os selv og ikke mindst give gode råd med et arsenal af synsninger. Resultatet er, at den der deler ofte ender med at føle sig forkert, misforstået, duttet og fikset. Det er netop denne reaktion, der i sidste ende kan betyde, at vi er mindre åbne. Det kommer der ikke noget godt ud af, heller ikke i ledergrupper. Gode råd er nu engang bedst, når de bliver efterspurgt og ikke påduttet.

Paradokset er, at nogen gange, er det, ikke at vide og ikke at handle faktisk det, der er brug for samtidig med, at det er noget af det sværeste. En af forklaringere på, at det er svært og at vi hellere finder løsninger og kommer med råd, er vores manglende evne til at rumme tvivl, og at vi har en tendens til at ville fjerne al besvær gennem handlinger og kontrol. Tvivlen vækker usikkerhed og appellerer til, at vi skal fikse det, hvilket kan afholde os fra at åbne os for hinanden.

Gruppens følelsesmæssige parathed

Netop fordi vi har en tendens til at reagere på, hvad andre siger, ud fra de følelser det vækker i os, og fordi de fleste af os gerne vil løse problemer og udfordringer, kræver det en vis følelsesmæssig modenhed, nysgerrighed og ikke mindst tillid i gruppen for at skabe og bevare åbenhed.

At dele følelser i ledergrupper betyder ikke, at vi skal dele alt med hinanden. Det  er selvsagt, at vi alle kan have brug for eget personlige og fortrolige rum. Spørgsmålet er nok snarere, om vi i dag deler for alt lidt i det fælles ledelsesrum.

Der er mange gode forklaringer på, hvorfor vi ikke deler det, der er svært og sårbart. Derfor kræver det en bevidst og vedvarende indsats og prioritering. Tillid og gode relationer skal bygges og plejes. Det kræver vilje og mod at byde ind med sig selv på godt og ondt. Som igen forudsætter, at vi hver især forstår og tager ansvar for egne styrker og svagheder for at kunne være med andres personlige udfordringer på en anerkendende måde. Læs også Ledere har også følelser på LinkedIn eller her på bloggen.

Udfordringerne og følelserne omkring det svære er der, uanset om vi taler om dem eller ej. Når vi ikke deler, risikerer vi at blive mere ensomme i de fællesskaber, der ellers kunne sikre et fortroligt rum og styrke den individuelle lederrolle og fællesskabet i gruppen.

NÅR SÅRBARHED BLIVER TIL STYRKE

Prioriterer I derimod at sætte denne åbenhed og ærlighed på dagsorden, er der stor sandsynlighed for, at I vil kunne udvikle hinanden, styrke jeres fællesskab og dermed også fremstå som en samlet ledergruppe til gavn for resten af organisationen.

Når ledergruppen går fra at handle om ren præstation til også at give plads til åbenhed og ærlighed, skaber I et rum, hvor I kan tanke op og være hinandens venlige spejle. I kan hjælpe hinanden med at opdage det, der ikke fungerer, og hvordan I kan forholde jer til det, fremfor bare at lade som om det ikke er der. I giver hinanden større mulighed for at få lige præcis den form for hjælp I hver især har brug for uden at føle jer blottet eller fikset.

Med denne åbenhed bliver jeres sårbarhed til jeres styrke.

Spørgsmålene nedenfor kan du bruge til egen eller gruppens refleksion og de kan sætte gang i dialogen om åbenhed.

• Hvad føler du, når du får gode råd, uden du har bedt om dem?
• Hvordan lytter du til dine lederkollegers udfordringer?
• Hvad vækker andres usikkerhed i dig?
• Hvornår føler du trang til at fikse andres problemer?
• Hvornår føler du tillid og tryghed til at dele personlige udfordringer som leder?
• Hvad skal der til for, at du deler din følelse af magtesløshed?
• Hvad ville det betyde for dit lederskab, hvis du kunne dele din personlige usikkerhed i din ledergruppe?
• Hvad vil det betyde for gruppens sammenhold, hvis I blev mere personlige og ærlige?
• Hvordan vil du have det med at dele nogle af disse eller lignende spørgsmål i din ledergruppe? Hvad frygter du, og hvad kunne du få ud af at gøre detArtiklen er skrevet i samarbejde med Mette Bøndergaard fra www.comita.dk

​

Præcis som alle mennesker. Følelser fortæller os om vores behov, hvad vi har brug for, og hvad der ville være godt at gøre i den pågældende situation. Det er ikke det samme som, at vi skal reagere på alle vores følelser eller have vores behov opfyldt. Det er til gengæld  en fordel, at vi anerkender og er fortrolige med vores følelser. Det er netop det, der er sagens kerne.

Vores følelser har stor indflydelse på vores hverdag – uanset vi vil det eller ej. Også de følelser, vi ikke synes skal styre os eller ønsker at undgå. Når vi siger, vi ikke lader os styre af følelser, så lader vi os styre af fraværet af følelser og af at undgå de situationer, der kan fremkalde de uønskede følelsesmæssige situationer.

Lets not forget that the little emotions are the great captain of our live. And we obey them without realizing it. Citat Van Gogh

Som leder er du særlig eksponeret, og dermed er din position også din bedste læreplads til at lære dig selv, dine følelser og reaktioner bedre at kende. Lære at bevare din integritet og tage lederrollen på dig og dermed rumme og håndtere de behagelige såvel som ubehagelige følelser, det bringer op i dig.

Hvilke følelser lader du dig bevidst og ubevidst styre af?
Som leder kan du også blive følelsesmæssigt påvirket på en måde, der ikke nødvendigvis har noget med den konkrete situation at gøre. Det handler om, hvad situationen vækker i dig, din historie, dine mønstre og skyggesider. Og hvor afklaret du er om dine styrker og svagheder, og det der gør dig usikker, skamfuld og bange.

Hvis du for eksempel ikke er afklaret med din egen vrede, kan det være svært at give plads til en medarbejders frustration eller håndtere situationer med vrede, kritik eller uenighed. Måske du ligefrem undgår det og er dermed indirekte med til at puste til en konflikt og spændinger.

Det kan også være, at du er drevet af at være populær, er bange for at fejle eller ikke slå til. Så du måske ender med at nedgøre en medarbejder for at retfærdiggøre en opsigelse eller en anden kontroversiel beslutning. Eller du har svært ved at håndtere skuffelsen, hvis en medarbejder selv siger op.

Så hvad er dit forhold til vrede hos dig selv, din egen sårbarhed eller følelse af utilstrækkelighed, glæde og begejstring? Hvilke kriterier måler du dig selv op i mod, og hvordan håndterer du dig selv, hvis du tager fejl eller ikke kender svaret?

Pointen er, at når vi ikke forholder os til vores egne følelsesmæssige blinde pletter, så er der sandsynlighed for, at vi ikke får truffet relevante og solide beslutninger, fordi vi ubevidst er drevet af følelser, der ikke er situationen moden. Der er stor sandsynlighed for, at vi overser væsentlige problematikker, som ikke går væk, bare fordi vi ikke forholder os til dem. Tværtimod.

Når du favner dig selv
Når du ved, hvilke situationer, der vækker dit behov for anerkendelse, din frygt og din sårbarhed, forstår hvad det gør ved dig og kender dine behov i den sammenhæng. Ja så kan du eje dine egne følelser uden at gøre dine medarbejdere, dine kolleger eller din egen leder ansvarlige for dine følelser.

Jo bedre du er i stand til at tage vare på egne følelsesmæssige reaktioner og behov, des bedre er du i stand til at håndtere svære dilemmaer som for eksempel upopulære beslutninger eller konflikter. Uden enten at krænke dig selv eller dine omgivelser.  

Det bliver lettere både at være oprigtig empatisk og fremstå tydelig uden at lade dig drive rundt i manegen af de følelser, der trigger dig og de mønstre, du ikke er fortrolig og afklaret med.  

Når ledere har følelser
Det betyder ikke, at du skal holde en følelsesmæssig afstand, aldrig vise følelser i form af f.eks vrede, glæde eller sårbarhed i relation til dine medarbejdere. Når du rummer og forstår dine følelser, og ved hvad du har brug for, har du større mulighed for at regulere dig selv i forhold til det situationen kalder på uden at overskride din egen integritet. Dermed fremstår du mere autentisk, ansvarlig, ærlig samt tillidsvækkende og har bedre mulighed for at påvirke et sundere arbejdsklima i din organisation.

Vi mener, at en væsentlig del i at tage lederrollen på sig, må være viljen til at at vedkende sig og blive fortrolig med egne følelsesmæssige mønstre og reaktioner på godt og ondt.

Så hvor fortrolig er du med dine følelser og reaktioner i din ledelsesmæssige praksis?

Blogindlægget er skrevet i samarbejde med Mette Bøndergaard, www.comita.dk

De hilser aldrig dem fra den anden afdeling. Det er som om, de slet ikke tager hensyn til vores del, de tænker kun på dem selv. Det virker som om, de aldrig rigtig laver noget. Man skulle ikke tro, vi arbejder for samme virksomhed.

Spekulationer og historier om de andre kan fylde meget i en arbejdsdag. Det ikke altid kun dem fra de andre afdelinger, vi mener noget om. Ofte er det også kolleger fra egen afdeling, vi ikke forstår og har svært ved at få et samarbejde op at køre med.

Det interessante er ikke ’om hvem’. Det interessante er, hvad vi gør ved det, og på hvilken måde vi lader andre påvirke os!

FØLELSERNE BLIVER IKKE HJEMME, NÅR VI GÅR PÅ ARBEJDE

Vi er levende mennesker med følelser, historier og erfaringer, der trækker vejret – også når vi går på arbejde. Det betyder, at vi påvirker hinanden mere eller mindre bevidst, og at vi reagerer på hinanden ud fra det, vi hver især har med os i livet. Måden vi vælger at reagere på er i sidste ende vores eget ansvar. Det er ikke det samme som, at det er let – eller at vi altid er klar over, hvad andre sætter i gang i os.

Med dette indlæg ønsker vi at skabe fokus på, at vi selvfølgelig har følelser med på arbejdet og reagerer på hinanden ud fra den vi er, og det vi har med os. Vores følelsesmæssige modenhed har betydning for, hvordan vi håndterer og regulerer vores følelser. Også på arbejdet.

MÅSKE ER HUN LIGEGLAD, FORDI HUN TROR DU ER LIGEGLAD

Så når jeg møder hende, der ikke hilser, kan jeg vælge at tænke, at hun har noget imod mig, at hun er højrøvet, det er typisk hende, og den afdeling hun kommer fra. De fatter ikke, hvad der er vigtigt her hos os og måske også her i virksomheden.

Og det kan jo sagtens være, at hun eller de ikke fatter det. Det kan sagtens være, at hun er ligeglad. Måske er hun ligeglad, fordi hun tror, du er ligeglad, og fordi hun oplever, at du altid kigger væk, når hun kommer gående. Det kan også være, hun er stresset og optaget af de opgaver, der hober sig op på hendes bord. Eller det kan være hun oplever, at jeres samarbejde fungerer som det skal, at hun ikke aner, at du er utilfreds. Sagen er at vi ofte ikke ved det, for vi taler ikke sammen – hverken om hvordan vi kan styrke vores samarbejde eller om vores fælles opgave. Vi danner vores egne forestillinger med afsæt i vores måde at se verden på og glemmer at være nysgerrige på andres perspektiver og opfattelser. Det, vi fokuserer på, bekræfter os gang på gang!  

Vi låser os selv og vores kolleger fast i roller og positioner. Nogle gange fungerer det fint uden behov for at ændre på det. I de tilfælde er der måske bare ikke det store fællesskab i afdelingen eller virksomheden!

Andre gange er den manglende dialog og nysgerrighed problematisk, fordi det enten besværliggør eller direkte forhindrer samarbejdet omkring virksomhedens kerneopgave og mål. Det kan resultere i et destruktivt arbejdsmiljø, hvor vi ender med at bruge mere tid på internt fnidder, rygter og i værste tilfælde voksenmobning…Og ingen ender med for alvor at tage et ansvar og gøre noget ved det fælles problem!

STOPKLODSEN

Ofte er vi optaget af at overbevise andre om, at vores version af virkeligheden er den rigtige. Vi bliver opslugte af os selv og vores egen virkelighed. Vi undrer os over, at de andre ikke forstår os og ønsker, at de bare ville høre efter, hvad vi siger til dem.

Billedligt talt ender vi med at stå på hver sin side af broen med de samme grundlæggende ønsker, nemlig at føle os set og hørt og forstået. I den stræben er der alt for mange af os, der faktisk mister evnen til at se verden fra andres perspektiv –  altså gå over broen ‘til den anden side’ og oprigtigt invitere til dialog og undersøge, hvordan de andre ser problemet, og på hvilken måde de opfatter samarbejdet på?

Hvad er det egentlig der forhindrer os i at ‘gå over broen’ til de andre og prøve at se det fra deres side? Hvad er det der gør, at vi glemmer vores nysgerrighed og låser os fast på vores eget verdensbillede, og dermed overser vores egen andel i “festen”?

Det kan handle om, hvad konflikten eller relationen til de andre følelsesmæssigt sætter i gang i os sammen med vores evne til at skille vores egne temaer fra det, der reelt hører til arbejdssituationen. Tit bliver vi kapret af det andre vækker i os af ubehag, mindreværd og usikkerhed, så vi for eksempel føler os som ofre, uretfærdigt behandlet, vi bliver stædige eller føler behov for at hævde os. Når det sker, kan det være svært at tage ansvar for egne følelser, tage dialogen fra et modent sted i os selv og se problematikken fra flere vinkler. Og vi er tilbøjelige til at placere ansvaret for, at samarbejdet ikke fungerer hos de andre.

TAL MED OG IKKE OM HINANDEN

Vi har alle har et ansvar for at spørge os selv: Hvad er det lige der sker i mig? Har min måde at reagere på noget at gøre med, hvad der sker her og nu? På hvilken måde er min reaktion med til at påvirke relationen eller samarbejdet? Vælger jeg at bekræfte mit eget verdensbillede for at bekræfte mig selv? Vælger jeg at være nysgerrig på en kollegas frustration, eller bekræfter jeg hellere et fjendebillede unuanceret? Eller tager jeg ansvar og bringer ønsket om en dialog videre til kolleger og leder, så problemet kan blive undersøgt og løst?

Med dette indlæg ønsker vi at fremme det basale. Nemlig at husker os selv og hinanden på  at være nysgerrige fremfor at dømme. Det betyder ikke, at vi altid bliver enige, eller at det er let. Vi har alle et ansvar, hvad enten vi er kolleger, medarbejdere eller konsulenter, for at vi taler sammen og oprigtigt interesserer os for hinanden og ikke mindst huske hinanden på, at vi er forskellige, at vi alle gør vores bedste. Og vigtigst af alt vi er her for at løse en fælles opgave.

Gå over broen, tal sammen, vær nysgerrig både på dig selv og dine kolleger! Måske bliver du både klogere og beriget.

Artiklen er skrevet i samarbejde med Mette Bøndergaard, www.comita.dk 

Træt af at nissen flytter med?

Du er startet på en frisk. Nyt arbejde, ny kæreste, ny skole, nye venner, ny leder, kollega?  Det begynder godt, og du tænker: ”Denne gang bliver det anderledes”.

Og så er det alligevel som en tyv om natten. De selvsamme gamle oplevelser, følelsesmæssige reaktioner, tanker, handlinger dukker op igen. Ikke nødvendigvis på helt samme måde, men der er alligevel den her genkendelighed.
Du oplever, at du igen havner i konflikter, og at menneskerne omkring dig ikke forstår dig, dine hensigter og evner. Eller at du igen bliver væltet af for mange opgaver, og at din nye leder er endnu en tåbelig leder. Det kan være, du igen føler dig udenfor, misforstået, overset og alene. Eller din nye kæreste viser sig at få dig til at føle på samme måde som din forrige, og du havner i den samme utilfredsstillende rolle. Det hele gentager sig. Bare på en lidt anden måde, og for hver gang bliver det mere smertefuldt og frustrerende.

DE SAMME FØLELSER IGEN OG IGEN

Når du oplever det igen, kan det være du tænker, at du er omgivet af komplette tåber, og at mennesker omkring dig ikke forstår en pind. Du løber simpelthen ind i de forkerte mennesker gang på gang. Eller du vender det hele indad og tænker, du er håbløs og forkert. Du føler dig uheldig, uretfærdigt behandlet og ligegyldig for andre.

Uanset om du kan genkende det beskrevne, eller om du har din egen gentagelses historie, er essensen for dig, at du alt for godt genkender både dine egen reaktion, de andres og den situation, du er havnet i. Nissen er flyttet med endnu engang, og det føles som gammel vin på nye flasker.

Det er en frustrerende følelse, og i langt de fleste situationer, ender vi med at føle os ensomme. Frustrerende fordi vi ikke ved, hvad vi kan gøre ved det. Vi har jo prøvet så mange gange. Vi kan ikke regne det ud. Vi ved bare, vi er trætte af det.  Ensomt fordi vi som oftest ender med at føle os helt alene. Vi føler os ikke anerkendt, mødt og forstået. Uanset om vi vender det indad eller ud af.

Lær dine blå mærker at kende

Hvis du igen og igen oplever samme følelsesmæssige reaktioner, uden at det gavner dig eller dit forhold til andre, så er der faktisk noget, du kan gøre. Og det er at forstå, hvad det i virkeligheden er, der sker for dig.
Hvad sætter relationerne og oplevelserne i gang i dig, og hvad er det, du prøver at undgå eller opnå?
Der er nemlig stor sandsynlighed for, at vi reagerer fra et uforløst sted i os, og at vores reaktioner sjældent er datofriske.  Måden, vi har lært at agere og passe på os selv, var en gang virksom, men i dag risikerer vi at skubbe det, vi længes allermest efter væk. Det vi frygter, sker igen og igen. Vi bliver tilskuer i eget liv og gør andre mennesker ansvarlige for vores lykke og ulykke. Det er som om fortiden ender med at spænde ben for fremtiden.

HJÆLP TIL AT ÆNDRE DINE FØLELSER

Ved at arbejde med vores følelser både dengang og nu, kan vi vække og genopdage  sider i os, hvor vi anerkender, møder og bearbejder egne følelser og behov, og samtidig får sagt til og fra uden at nedgøre os selv eller andre. Ved at blive bevidst om vores usynlige blå mærker, og give os selv det, vi engang ikke fik eller blev mødt i, bliver de usynlige blå mærker synlige og mindre ømme for os.  Når vi bliver bevidste om og oplever hvad, hvad det er, vi gør ved os selv følelses-,tanke-, og handlemæssigt, kan vi gøre noget ved det og ændre på det mønster, der ikke længere virker for os. Vi tager ansvar, og vi tager taktstokken tilbage. Det er ikke nødvendigvis et quick fix, og der kan være stor forskel på, hvad vi hver især har brug for at arbejde med. Men en ting er sikkert, når vi tager os af de uforløste behov og følelser i fortiden, kan vi bevidst være og agere i fremtiden.

Du vil for eksempel opleve, at du får lettere ved at række ud og stå op for dig selv, dine følelser og dine behov. Med det resultat at du ikke længere føler dig udenfor, ensom eller forkert. Du vil måske opleve, at du ikke lige så ofte havner i konflikter, fordi du nu ved, du er ok. Også selvom andre ikke er enige i det, du mener. Eller du vil opleve forbedringer på andre områder i dit liv.

Du bliver bedre til at være og bevare dig selv  sammen med andre mennesker. Fordi du lader nissen blive, når du rejser videre.

Det er aldrig for sent at få det bedre med dig selv og dine relationer

Læs mere om terapi og om mig Thelma