Online terapi
FÅ ONLINE TERAPI, NÅR DU HAR BRUG FOR EN TID MED KORT VARSEL OG LOGISTIKKEN IKKE GÅR OP
FÅ HJÆLP ONLINE TIL AT FÅ DET BEDRE, SELVOM DU IKKE KAN MØDE OP
NÆRVÆR OG FORTROLIGHED , SELVOM DEN FYSISKE DISTANCE ER LANG
Online terapi med nærvær og fortrolighed
De fleste af os foretrækker at mødes fysisk, men nogle gange er vi – af forskellige grunde – forhindret. Behovet for at mødes er der stadig. Online terapi eller sessioner via telefon kan være den bedste løsning i de situationer. Både når du ønsker at fortsætte kontinuiteten i din terapi, men også hvis du har brug for terapi eller coaching i et nyt forløb, og vi ikke kan mødes fysisk.
Fordele ved terapi online eller på telefon
Der er flere fordele ved at få online terapi eller terapi via telefonen.
- Større fleksibilitet i forhold til tider, så din online terapi passer ind i din dag
- Bevare kontakt ved sygdom, rejser eller anden aktivitet
- Større mulighed for her og nu sessioner
Hvilke problemstillinger og udfordringer kan vi arbejde med online?
Vi kan sammen arbejde med præcis dét, der fylder i dig. Det, du har brug for, så du får det bedre med dig selv og dine relationer. Det vigtige er, at vi begge er nærværende og har god kontakt omkring dine følelser og tanker. I online terapi har jeg som psykoterapeut bl.a. erfaring med:
- lavt selvværd
- angst
- sorg
- depression
- tankemylder
- ensomhed
- problematiske relationer eller gentagne konflikter privat eller på arbejde.
Åndedrætsøvelser og kropslig fokusering er også en naturlig del af terapi. Læs mere om samtaleterapi.
Ved online terapi kan jeg ikke sætte mig tættere på dig og f.eks trøste og berolige dig med fysisk kontakt, når der er brug for det. Det kan jeg til gengæld med min stemme og med vores øjenkontakt under din online terapi. Det er overraskende, hvor nærværende vi kan være på distancen, og hvor beroligende den kontakt er. Vigtigst af alt er hvordan vores kontakt under, kan hjælpe dig med at finde dine ressourcer, så du bliver i stand til at berolige og anerkende dig selv. Uden at føle dig alene.
Gode råd om terapi online eller på telefon
For at få det bedste ud af terapi online er der nogle gode råd, der er værd at tage højde for.
- Sørg for at du er alene og uforstyrret
- Planlæg lidt tid til dig selv bagefter, så du ikke går direkte fra terapi til f.eks. praktiske gøremål
- Brug en pc eller iPad med kamera
- Brug høretelefoner
- Sid behageligt, gør det hyggeligt for dig selv og tag dig gerne en kop te eller kaffe
- Sluk din mobiltelefon eller sæt den på lydløs, hvis vi mødes online via din pc eller iPad.
- Taler vi i telefon, så sæt den på lydløs og sørg for, at du ikke kan følge med i SMS, mail mm. under terapien
Værd at vide om mig, når vi har Terapi online eller på telefon
Jeg sidder i et uforstyrret rum og bag lukkede døre. Vores samtaler er dermed lige så fortrolige, som når vi mødes.
Online terapi er som i de fysiske et samarbejde mellem dig og mig. Den del ændrer sig ikke. Til gengæld vil du opleve, at jeg bruger flere spørgsmål, spejlinger, gentagelser for at undgå misforståelser. Jeg spørger sandsynligvis endnu mere ind til tanker, stemninger og følelser i dig, kropslige fornemmelser og andre observationer. Det er for at sikre, at vi løbende opdager, at vi ikke overser vigtige informationer undervejs. Det giver også dig mulighed for hele tiden at komme til udtryk med dine oplevelser, tanker, følelser og sansninger. Og der er flere pauser, da det er vigtigt at give tid til refleksioner.
Online platforme
Som udgangspunkt bruger jeg Zoom eller Whereby. Jeg sender dig et link på mail, og så mødes vi i et virtuelt møderum, der er sat op i den tid, sessionen vil vare.
Har du andre ønsker til, hvordan vi skal mødes f.eks. Skype eller andre platforme, er jeg åben for det. I sidste ende er det dig, der bestemmer.
Læs mere om mig – Thelma og mit menneskesyn og stil som psykoterapeut og coach.