Reiki hjælper dig med at opnå ro, balance og mere energi
GENVEJ TIL RO, JORDFORBINDELSE OG FØLELSESMÆSSIG REGULERING
FÅ MERE ENERGI, GLÆDE OG LIVSKRAFT MED REIKI
HJÆLPER PÅ BL.A. ANGST, STRESS OG INDRE URO
Kom ned i kroppen med Reiki
Har du brug for at mærke din krop og dine følelser uden at bruge en masse ord eller tænke dig til det, er Reiki hjælpsomt, blidt og nænsomt. Det hjælper dig med både at genskabe mere energi, men også genetablere kontakt til følelser, du har svært ved at mærke eller udtrykke. Reiki hjælper dig med at mærke dig selv, regulere følelser og blive bedre til at lytte til din krop. Reiki er hjælpsomt i kombination med f.eks. samtaleterapi eller NADA.
HVAD ER REIKI?
Reiki betyder livsenergi på Japansk. Rei – ånd og ki – energi. Det er healing, som enten kan gives til dig fysisk med håndspålæggelse eller som fjernhealing. Begge former er kraftfulde samtidig med, at du altid kun får det Reiki, du har brug for. Jeg er kanalen, og du er modtageren. Det betyder, at du selv trækker det reiki til dig, du har brug for. Jeg har gennem min Reiki 1 og Reiki 2 uddannelse ved reikimester Anne-Marie Risbjerg fået mine initieringer, der bl.a. betyder, at jeg kan være kanal mellem dig og Reiki.
For den fulde effekt anbefales det, at Reiki gives fire dag i træk eller så tæt på hinanden som muligt. Det kan både gøres som fysisk og som fjernhealing. Eller som en kombination. Men du kan også modtage en enkeltstående behandling. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du vil høre, om Reiki er noget for dig.
Fandt ro og overskud. Thelmas Reikihealing kom til mig efter et halvt år, og jeg var præget af udmattelse og angst. Reiki fjernede det jerntæppe, der lå over mig og gav mig energien og livsglæden tilbage. Reiki gav mig et mere realistisk syn på livet og jeg begyndte at kunne begejstres igen. Jeg er både blevet healet i Thelmas klinik og via fjernhealing og kan varmt anbefale begge dele.
Reiki i min klinik
En behandling starter og slutter altid med, at vi taler sammen, men Reiki er ikke samtaleterapi. Behandlingen er primært ordløs og din mulighed for indre fordybelse, healing og afslapning
Når du modtager Reiki i min klinik i Vanløse, er det med håndspålæggelse. Du ligger du på en briks i mit lokale med tøj på. Du starter med at ligge på ryggen pakket ind i tæpper. Jeg starter ved dig ansigt, og derfra healer jeg hele forsiden af din krop. Derefter vender du dig om og ligger på maven, stadig med tæpper omkring dig, så jeg kan heale bagsiden af din krop. Når vi slutter, får du god tid til at vende tilbage og rejse dig fra briksen. En behandling i min klinik varer cirka 90 minutter.
Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du vil høre mere om Reiki. Du kan også læse mere om mig Thelma.
Jeg havde en virkelig givende oplevelse med at få Reiki som fjernhealing, hvor jeg mærkede et stærkt nærvær og “tilstedeværelse” af Thelma.
Mens jeg lå og slappede af, fornemmede jeg energien flytte sig rundt i kroppen. Jeg mærkede tydeligt, hvordan udfordringer, der er låst i kroppen stille og roligt gav slip. Healing er helt anderledes end samtaleterapi og en god kombination. Det var rart at “slukke” lidt for hovedet i en stund og lade kroppen arbejdet selv. Efter hver session følte jeg mig mere afslappet og afklaret, end jeg har været i flere år. Jeg kan klart anbefale det til andre – særligt hvis man har behov for at nulstille sig selv.
Reiki som fjernhealing
Vælger du fjernhealing, aftaler vi et tidspunkt, du skal modtage Reiki på. Fjernhealing er især nyttigt, hvis du har svært ved at finde tid, afstanden er stor, eller hvis du af andre grunde ikke kan forlade dit hjem. Det er optimalt, at du ligger eller sidder et roligt sted gerne med et tæppe og uden pc eller tv. Din mobil bør være slukket eller på lydløs, imens jeg sender fjernhealing. Fjernhealing er lige så kraftig som ved håndspålæggelse. En behandling med fjernhealing tager cirka 45 minutter.
Inden vi går i gang, aftaler vi, om vi skal tale om din oplevelse lige efter eller på et senere tidspunkt. Uanset hvad sender jeg altid en besked, når jeg er færdig med at sende Reiki.
Det er meget normalt, at du falder hen eller i søvn under behandlingen. Derfor anbefaler jeg dig at sætte en alarm til f.eks. 60 min. efter vi er gået i gang. På den måde behøver du ikke holde øje med tiden, men kan bare give dig hen. Kontakt mig hvis du vil høre mere om fjernhealing.
Det var en meget dejlig oplevelse at modtage fjernhealing af Thelma. Under selve behandlingen blev jeg meget tung i kroppen. Det føltes som om min krop smeltede ned i gulvet, og jeg fik taget mig nogle dybe vejrtrækninger, så min mave begyndte at rumle og snakke til mig. Efterfølgende havde jeg – fra gang til gang – forskellige reaktioner på fjernhealingen, som for mig viser, hvor behjælpeligt det var. Nemlig at jeg havde meget nemmere ved at lytte til min krops behov, en gang gik jeg direkte op i sengen og tog en lur, overgav mig til trætheden, en anden gang gik jeg straks en rask tur med fornyet energi. Tusinde tak, Thelma, for denne oplevelse. Jeg føler mig langt mere grounded, og jeg er virkelig kommet tilbage til min kerne.